Bach Blomster Terapi arbejder med og understøtter alle former for følelser.
Bach´s Blomsterremedier
Dr. Edward Bach (1886-1936) var oprindelig engelsk læge men gik fra den ortodokse medicin til udvikling af naturmedicin til behandling af de følelsesmæssige og åndelige sindstilstande. Gennem dette arbejde kom Bach Blomster Terapi til verdenen. Moder tinkturen der anvendes til remedierne bliver alle fremstillet af Bach Centret, Oxfordshire i England og færdig produceret af Englands ældste homøopatiske virksomhed. Dette sikrer et standardiseret produkt hvor indholdet og mængden af virksomt stof er kendt.
Blomster remedierne virker ved at balancere de følelsesmæssige områder hos individet dvs. både hos mennesker og dyr. Det arbejder ikke på sygdom eller dens symptomer men på måden at håndtere den på. Derfor kan to personer med samme sygdom have brug for forskellige remedier.
Remedierne virker ikke ved at undertrykke den negative følelse, men ved at omdanne den til en positiv følelse og stimulere individets ressourcer til selv at helbrede og vitalisere sig så det kan hjælpe med at bekæmpe sygdom og stress.
Man behøver ikke at være fysisk syg for at have gavn af remedierne. De fleste af os gennemlever udmattelse og besværligheder herunder angst, manglende selvtillid, fobier, sorg, stress, viljesvaghed m.m.. I disse perioder kan remedierne være en god hjælp til at oprette balancen i sindet så fysisk sygdom kan undgås.
“Sundhed er vor arv, vor ret. Det er den fuldstændige og fuldkomne forening mellem sjæl, sind og krop, og det er ikke et uopnåeligt mål men noget så enkelt og naturligt, at mange af os har overset det.” Dr. Edward Bach
